Resultater af de seneste vandprøver, udtaget 30/07 2024, foreligger nu. Prøverne viser kun svage spor af forurening.
Nyborg Kommune har i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed vurderet, at den svage forurening er uden sundhedsmæssig risiko. Vandet må derfor atter anvendes uden forudgående kogning.
Der vil om ca. 14 dage blive udtaget nye prøver af vandet for at se, om den sidste rest af forurening er skyllet ud, så kravværdierne atter overholdes.
Gennemskylning af den enkelte husstands eget ledningsnet og installationer (herunder varmtvandsinstallationer) vil medvirke til hurtigere fjernelse af den sidste del af forureningen.